Fremmed mand stjæler flaske fra 16-årig pige – og spytter hende i ansigtet

31 jul 2020
mand-spytter

Vold – Vestervej, Ringsted

Spitting At Pune Railway Station Will Cost Now Cost You Rs 500 ...Kl. 23.04 anmeldte en 16-årig pige fra Ringsted, at hun kort forinden var blevet spyttet i ansigtet af en fremmed mand, der havde taget en flaske spiritus fra hende.

En patrulje kørte til området ved en skole, hvor den chokerede og grådlabile, 16-årige pige blev truffet sammen med et par veninder. De havde opholdt sig i området for at hygge sig sammen, herunder med indtagelse af alkohol.

En fremmed mand, der også opholdt sig i området, havde ubemærket taget en flaske spiritus og var gået lidt væk. Pigerne havde opdaget det, og den 16-årige konfronterede ham med, at hun ville have sin spiritusflaske retur. Det ophidsede manden, som pigerne kendte sporadisk, voldsomt, så han blev truende og spyttede den 16-årige i ansigtet. Han afleverede dog flasken og blev ved politiets ankomst udpeget af pigerne.

Da politiet betragtede hans handling som en mulig overtrædelse af straffelovens bestemmelser om vold, blev manden anholdt og sigtet herfor. Der var tale om en 31-årig mand uden fast bopæl i Varde, men som politiet i den senere tid har truffet flere gange i Ringsted-området. Efter afhøring til sagen løslod politiet den 31-årige, som dog vil høre nærmere fra politiet, når sagen mod ham skal afgøres.





TILMELDING TIL POLITINYHEDER.DK

Få tilsendt nyhedshistorier, døgnrapporter og aktuelt nyt fra politiet i Danmark direkte til din email

Ved tilmelding giver du samtykke til, at vi må sende dig sidste nyt om politiets arbejde til din email.
Nyhedsmailen kan til enhver tid afmeldes igen

Something went wrong. Please check your entries and try again.