Fuld 37-årig spøgelsesbilist på motorvejen ved Haslev

04 aug 2020
fuld-bilist

Politiet fik mandag klokken 19.13 en anmeldelse om, at der kørte en bil på motorvejen ved Haslev, der kørte imod færdselsretningen.

Et vidne havde set, at bilen var kørt ind i nødsporet, og kort efter havde lavet en u-vending, så den kom til at køre direkte imod de andre biler. En anden bil nåede at undvige, men ramte autoværnet.

Heldigvis lykkedes det flere bilister at få standset spøgelsesbilen, og da politiet kom, viste det sig, at chaufføren – som var en 37-årig mand fra Haslev – havde en promille, der var noget over det tilladte. En alkometertest gav et udslag på 1,2 promille, og han blev derfor anholdt klokken 20.08, sigtet for spirituskørsel.

Han blev taget med på stationen, og politiet er nu i færd med at undersøge, om han skal fremstilles i grundlovsforhør i dag.





TILMELDING TIL POLITINYHEDER.DK

Få tilsendt nyhedshistorier, døgnrapporter og aktuelt nyt fra politiet i Danmark direkte til din email

Ved tilmelding giver du samtykke til, at vi må sende dig sidste nyt om politiets arbejde til din email.
Nyhedsmailen kan til enhver tid afmeldes igen

Something went wrong. Please check your entries and try again.