Grundlovsforhør: Polsk mand sigtes for indsmugling af 2 millioner cigaretter

27 aug 2020
cigaretter

Grundlovsforhør i Retten i Aarhus kl. 9.00

Retten i Aarhus

Særlig Efterforskning Vest fremstiller onsdag kl. 9.00 en 45-årig polsk mand i grundlovsforhør i Retten i Aarhus. Han sigtes for at i februar sidste år at have været med til at smugle over to millioner cigaretter til Danmark og dermed unddraget staten for afgifter for omkring 3,4 millioner kroner.

Den 45-årige har ifølge politiets opfattelse været en del af et stort smuglernetværk, og ifølge sigtelsen var manden med i en følgebil under en af indsmuglingerne. Han var desuden med til at læsse de ulovlige cigaretter af i en bygning lidt vest for Randers.

Den 45-årige kom til Danmark tirsdag, efter han i noget tid har siddet i polsk politis varetægt.

Det er Særlig Efterforskning Vest, der har stået for efterforskningen af det kriminelle netværk, som samlet set har smuglet omkring 14 millioner kopicigaretter fra Polen til Danmark og snydt den danske stat for over 20 millioner kroner.

Nearly four million cigarettes seized by Revenue · TheJournal.ie

I samme sag er adskillige personer allerede blevet dømt for deres rolle i netværket, og der er uddelt mange års fængsel og bøder for mange millioner.

Sagen opdateres ved yderligere udvikling // Politinyheder





TILMELDING TIL POLITINYHEDER.DK

Få tilsendt nyhedshistorier, døgnrapporter og aktuelt nyt fra politiet i Danmark direkte til din email

Ved tilmelding giver du samtykke til, at vi må sende dig sidste nyt om politiets arbejde til din email.
Nyhedsmailen kan til enhver tid afmeldes igen

Something went wrong. Please check your entries and try again.