Handlekraftige borgere fik tak og dusør

20 sep 2020
tak til peter og espen

TAK TIL PETER OG ESPEN


Sydøstjyllands Politi belønnet to handlekraftige borgere med en stor tak og en dusør.

Tirsdag den 2. juni 2020 var Peter og Espen på arbejde, da de hørte et højt brag. Det viste sig, at det kom fra en bil, der var kørt ind i Plejecenter Kildegården i Skanderborg.

De to mænd løb hurtigt ned til bilen, hvor føreren stadig sad med foden på speederen, mens varmt vand fra nogle beskadigede rør fossede ned på bilen.

Stor dusør udloves i skud-sag

For at komme hen til bilen, måtte de først fjerne smadret glas og ødelagt inventar. Da de havde ryddet så meget væk, at der var adgang til bilen, rullede Peter en brandslange ud fra et brandskab i nærheden og sprøjtede vand på bilens motor, for at undgå at den brød i brand.

Imens åbnede Espen døren til bagagerummet og kravlede, på trods af det varme vand, der strømmede ned på bilen, ind igennem bilen og fik føreren til at slippe speederen med foden.

Da røgen fra bilen havde lagt sig, fik Peter og Espen føreren sikkert ud af bilen.

Det, Peter og Espen gjorde i situationen var afgørende for, at bilen ikke brød i brand og for at føreren af bilen blev reddet. De handlede resolut, velovervejet og udviste ekstraordinært initiativ.

Rigtig godt gået!

Skoleintranettet 'AULA' også misbrugt i Sydøstjyllands Politikreds |  Nyheder | Sydøstjyllands Politi




TILMELDING TIL POLITINYHEDER.DK

Få tilsendt nyhedshistorier, døgnrapporter og aktuelt nyt fra politiet i Danmark direkte til din email

Ved tilmelding giver du samtykke til, at vi må sende dig sidste nyt om politiets arbejde til din email.
Nyhedsmailen kan til enhver tid afmeldes igen

Something went wrong. Please check your entries and try again.