Har du set noget: Kvinde truet til at udlevere penge af mænd der udgav sig for at være politimænd

13 aug 2020
bank-på-dør

Har du set noget: Kvinde truet til at udlevere et mindre pengebeløb

En 52-årig kvinde anmeldte i nat, at to personer omkring kl. 01.00 har snydt sig ind i hendes hus ved at udgive sig for at være politimænd. De to mænd truede herefter den 52-årige til at udlevere et mindre pengebeløb, hvorefter de hurtigt forsvandt igen i ukendt retning.

Kvinden beskriver de to mænd som:

a. En mand med mellemøstlig udseende, der er ca. 170-175 cm høj og kraftig af bygning. Han var iført dueblå kortærmet skjorte, mørke bukser, hvide tætsiddende plastichandsker og talte gebrokkent dansk.

b. En mand med mellemøstlig udseende, der er ca. 175-180 høj og kraftigt bygget med karseklippet hår. Han var iført dueblå kortærmet skjorte magen til den anden mand, cowboybukser, hvide tætsiddende plastichandsker og talte gebrokkent dansk.

Har du set noget i tidsrummet mellem kl. 00.30 til 1.00 i området omkring Devantiersvej i Fredericia, så kontakt Sydøstjyllands Politi på 114.

Tak for hjælpen på forhånd.





TILMELDING TIL POLITINYHEDER.DK

Få tilsendt nyhedshistorier, døgnrapporter og aktuelt nyt fra politiet i Danmark direkte til din email

Ved tilmelding giver du samtykke til, at vi må sende dig sidste nyt om politiets arbejde til din email.
Nyhedsmailen kan til enhver tid afmeldes igen

Something went wrong. Please check your entries and try again.