Hashhandler sigtet i Nykøbing Sjælland
10 okt 2020

Hashhandler sigtet – Nykøbing Sj. – Odsherred
Kl. 10.20 var en politipatrulje med en narkohund ved en adresse i det centrale Nykøbing Sj., på baggrund af et tip om, at der blev handlet narko på stedet.
På vej væk fra stedet traf politiet en 34-årig kvinde fra lokalområdet, som ved visitation blev fundet i besiddelse af 13,56 gram hash, som hun nægtede at have købt i lejligheden. Hashen blev beslaglagt, og kvinden sigtet for narkobesiddelse, hvorefter hun fik lov til at gå.
I lejligheden mødte betjentene 43-årig kvinde fra lokalområdet, som på anmodning fremviste en mindre klump hash på omkring 20 gram. Da betjentene visiterede den 43-årige, blev hun fundet i besiddelse af en plade på 200 gram hash, som hun gemte i sin bh.
Patruljen gennemgik lejligheden med narkohunden, hvor der yderligere blev fundet 90 stk. Ritalinpiller blandt det endnu ikke vaskede tøj i vaskemaskinen. Ritalin er et central stimulerende receptpligtigt middel, og da den 43-årige havde ikke fået udstedt medicinen af en læge, blev hun sigtet for overtrædelse af lægemiddelloven.
Derudover fandt politiet 1,40 gram marihuana, 0,22 gram kokain og et femcifret kontantbeløb, som politiet beslaglagde sammen med narkoen, da der var mistanke om, at pengene var indtægt fra narkosalg.
Den 43-årige var anholdt under ransagningen og blev sigtet for narkobesiddelse med henblik på videresalg. Hun blev herefter løsladt, da der ikke var grundlag for at fremstille hende i grundlovsforhør med begæring om varetægtsfængsling.
De sigtede kan forvente at høre mere fra politiet, når sagerne skal afgøres.

TILMELDING TIL POLITINYHEDER.DK
Få tilsendt nyhedshistorier, døgnrapporter og aktuelt nyt fra politiet i Danmark direkte til din email
Ved tilmelding giver du samtykke til, at vi må sende dig sidste nyt om politiets arbejde til din email.
Nyhedsmailen kan til enhver tid afmeldes igen