Hurra for gode medmennesker

11 okt 2020
medmenneskelighed-1-1

Nordsjællands Politi via Facebook:

Søndag eftermiddag modtog vi et opkald fra en borger, der stod sammen med en ældre herre i Helsinge, som virkede forvirret, og som trængte til at få noget tørt tøj på. Borgeren ville gerne køre den ældre herre hjem, men det eneste ID, manden havde på sig, var et kørekort, og dér står der ikke adresse på.

Den flinke borger ringede derfor til os og fortalte, hvordan landet i Helsinge lå, og der var ingen tvivl om, at den ældre herre trods situationens alvor var i gode hænder.

For hurtigst muligt at få manden hjem i vante rammer fik borgeren udleveret mandens adresse, så borgeren selv kunne hjælpe den ældre herre hjem – naturligvis med besked fra os om, at skulle der ske det mindste, var det bare med at ringe til os, og så ville assistancen være på vej.

I mellemtiden kontaktede vi en af mandens hjemmesygeplejersker, som nogle gange i døgnet kigger forbi mandens private adresse og tilser ham. Hjemmesygeplejersken ville med det samme køre til den ældre herres hjem og sørge for, at han blev taget godt imod, og at han fik den pleje, han havde brug for.

Under hele forløbet var vi altså kun med på en telefonlinje, men vi kunne nemt fornemme medmenneskeligheden emme igennem telefonrøret, og det var en sand fornøjelse at opleve, hvordan en borger tog hånd om et fremmed menneske, der havde behov for hjælp.

Den gode anmelder gjorde langt mere, end hvad der er forventeligt, og selvom vi roste ham over telefonen, fortjener han også at få et stort, offentligt, digitalt og dermed corona-venligt skulderklap: Godt gået!

Tilmeld
Giv besked om
guest
0 Kommentar
Inline Feedback
Se alle kommentare




TILMELDING TIL POLITINYHEDER.DK

Få tilsendt nyhedshistorier, døgnrapporter og aktuelt nyt fra politiet i Danmark direkte til din email

Ved tilmelding giver du samtykke til, at vi må sende dig sidste nyt om politiets arbejde til din email.
Nyhedsmailen kan til enhver tid afmeldes igen

Something went wrong. Please check your entries and try again.