HVAD KAN DU SELV GØRE FOR AT UNDGÅ INDBRUD I VAREBILEN

10 aug 2020
varebil

HVAD KAN DU SELV GØRE FOR AT UNDGÅ INDBRUD I VAREBILEN

Sommerferien er snart ovre for de fleste, og det er tid til at trække i arbejdstøjet igen. Det er samtidig tid til en genopfriskning af nogle gode råd til at undgå indbrud i varebiler.

I de seneste dage har vi modtaget flere anmeldeler om indbrud i flere varebiler. Vi efterforsker anmeldelserne, men kommer også her med nogle gode råd til, hvad du selv kan gøre for at undgå det.

Det er nemlig ikke kun drønirriterende at have besøg af en tyv i varebilen – det er også en dyr ”fornøjelse”. Ud over selvrisikoen og omkostningerne ved køb af nyt udstyr, er der typisk også tabt arbejdsfortjeneste, værkstedsbesøg og besværet med at rykke rundt på kundeaftaler.

Så, hvis du ejer en varebil, så hæng lige i her:

– Tænk over hvor du parkerer din varebil. Hvis det er muligt, så parker bilen på et aflåst område – gerne med overvågning. Eller et sted, hvor der er meget belysning, og hvor mange kan se bilen.

– Du kan også gøre det sværere for tyven ved at parkere, så der ikke er adgang til bag- og sidedør og sørge for, at der ikke er adgang til bilens varerum via kabinen.

– Og parkerer du i længere tid, så tag dyrt udstyr ud af bilen.

– Sørg for at man ikke kan kigge ind i varerummet ved at afblænde runderne

– Graver eller mærk dit udstyr med firmanavn eller installer GPS-tracker på udstyr, der er egnet til det.

Og så en opfordring til jer alle. Ser eller oplever du noget mistænkeligt, så giv os et kald på 114.

Tak for hjælpen på forhånd





TILMELDING TIL POLITINYHEDER.DK

Få tilsendt nyhedshistorier, døgnrapporter og aktuelt nyt fra politiet i Danmark direkte til din email

Ved tilmelding giver du samtykke til, at vi må sende dig sidste nyt om politiets arbejde til din email.
Nyhedsmailen kan til enhver tid afmeldes igen

Something went wrong. Please check your entries and try again.