Indbrudstyve blev løbet op af et vidne og en rapfodet betjent

18 aug 2020
tyv (2)

SAKSKØBING: To anholdt på fersk gerning efter indbrud

Mandag klokken 13.32 fik politiet en anmeldelse om, at der formentlig var indbrudstyve på en ejendom på Agerupvej i Våbensted.

Da politiet kort efter nåede frem, kunne betjentene se, at huset var gennemrodet, og på stedet anholdt klokken 13.35 de en 44-årig kvinde uden fast bopæl, mens en mand stak af ud over markerne.

Han blev dog løbet op af et vidne og en rapfodet betjent og anholdt klokken 13.40.

Begge de anholdte blev sigtet for indbrud og taget med til afhøring på politistationen i Nykøbing. Den anholdte kvinde blev løsladt igen klokken 18.26, mens det i øjeblikket overvejes, om den 32-årige mand skal fremstilles i grundlovsforhør.





TILMELDING TIL POLITINYHEDER.DK

Få tilsendt nyhedshistorier, døgnrapporter og aktuelt nyt fra politiet i Danmark direkte til din email

Ved tilmelding giver du samtykke til, at vi må sende dig sidste nyt om politiets arbejde til din email.
Nyhedsmailen kan til enhver tid afmeldes igen

Something went wrong. Please check your entries and try again.