Indsmugling af stærke smertestillende tabletter gav to personer fængsel og udvisning med et indrejseforbud på seks år

02 maj 2020
pille-smugler

“Hændelsen fandt sted den 8. januar, hvor de to personer blev anholdt på Padborg Station af betjente fra Udlændingekontrolafdeling Vest.

To mænd, tunesiske statsborgere, er ved en domsmandsret ved Retten i Sønderborg hver blevet idømt fire måneders fængsel for indsmugling af 1.622 buprenorphin-tabletter.

De to personer blev i tilgift udvist af Danmark med et indrejseforbud på seks år.

Buprenorphin er et stærkt smertestillende stof.

Hændelsen fandt sted den 8. januar, hvor de to personer blev anholdt på Padborg Station af betjente fra Udlændingekontrolafdeling Vest ved Syd- og Sønderjyllands Politi.

Myndighederne fattede mistanke til de to mænd, da der var problemer med gyldigheden af deres rejselegitimation. Og ved en kontrol af de rejsendes kuffert blev de 1.622 buprenorphin-tabletter opdaget.

De to mænd har under sagen nægtet sig skyldige, men har modtaget dommen.

Dommen blev afsagt tidligere på ugen.”

Tilmeld
Giv besked om
guest
0 Kommentar
Inline Feedback
Se alle kommentare





Kategori:

TILMELDING TIL POLITINYHEDER.DK

Få tilsendt nyhedshistorier, døgnrapporter og aktuelt nyt fra politiet i Danmark direkte til din email

Ved tilmelding giver du samtykke til, at vi må sende dig sidste nyt om politiets arbejde til din email.
Nyhedsmailen kan til enhver tid afmeldes igen

Something went wrong. Please check your entries and try again.