Ingen undskyldning for vanvidskørsel!

22 aug 2020
50 km_t

INGEN UNDSKYLDNING FOR VANVIDSKØRSEL!

Jeg stod for sent op og skulle skynde mig på job” – sådan lød undskyldningen fra en motorcyklist, som forleden kørte 144 km/t på en strækning i Aarhus N, hvor 70 km/t er tilladt. Han er én af fem mænd, der i løbet af den seneste uges tid har fået inddraget kørekortet øjeblikkeligt pga vanvidskørsel på de østjyske veje.

Det bliver vanvidskørsel i vores system, når man kører over 100 procent hurtigere end tilladt. Samme kategori faldt to bilister ind under, da de drønede igennem en byzone i Randers med hhv. 120 og 124 km/t. Ligesom en tredje bilist inden for samme uge kørte vanvidskørsel gennem Lystrup by med 101 km/t.

En femte mand blev tirsdag standset efter en længere eftersættelse gennem Aarhus og fik en række sigtelser oven i selve hastighedsovertrædelsen.Billedet indeholder sandsynligvis: en eller flere personer og friluftsliv

Det ER vanvid – og vanvittigt farligt, og hverken motorcyklistens eller andre forklaringer kan bruges til noget. Der er ingen undskylning for at køre så stærkt.

Pas nu på hinanden derude og sænk farten.

PS. Oplever du, at der bliver kørt alt for stærkt, hvor du bor, kan du bede os om at komme på færdselskontrol via vores vores hjemmeside: https://politi.dk/bestil/bestil-en-betjent/bestil-en-faerdselskontrol

//Østjyllands Politi

 





TILMELDING TIL POLITINYHEDER.DK

Få tilsendt nyhedshistorier, døgnrapporter og aktuelt nyt fra politiet i Danmark direkte til din email

Ved tilmelding giver du samtykke til, at vi må sende dig sidste nyt om politiets arbejde til din email.
Nyhedsmailen kan til enhver tid afmeldes igen

Something went wrong. Please check your entries and try again.