Københavns Vestegns Politi efterlyser en mand, der er mistænkt for at have truet en kvinde med kniv i Søborg

04 jun 2020
vindue

Københavns Vestegns Politi efterlyser en mand, der er mistænkt for at have truet en kvinde med kniv, umiddelbart inden hun blev kvæstet ifm et fald fra en ejendom i Søborg.

Kort efter kl. 10 tirsdag den 2. juni modtog Københavns Vestegns Politi anmeldelse om, at en kvinde var blevet kvæstet efter et fald fra et vindue på 1. sal i en ejendom på Søborg Hovedgade i Søborg. Politiets indledende efterforskning gør, at vi mistænker en mand for at have truet kvinden med en kniv, kort før hun faldt. Københavns Vestegns Politi har et overvågningsbillede af denne mistænkte mand.
”Han ved formentlig godt, at vi leder efter ham. Det ville være nemmeste for alle parter, at han melder sig, i stedet for at vi skal ud og offentliggøre overvågningsbilledet af ham,” siger politikommissær Ole Nielsen.

Kvinden blev efterfølgende bragt til hospitalet og er uden for livsfare.

Der pågår fortsat efterforskning i sagen og Københavns Vestegns Politi har ikke yderligere kommentarer for nuværende





TILMELDING TIL POLITINYHEDER.DK

Få tilsendt nyhedshistorier, døgnrapporter og aktuelt nyt fra politiet i Danmark direkte til din email

Ved tilmelding giver du samtykke til, at vi må sende dig sidste nyt om politiets arbejde til din email.
Nyhedsmailen kan til enhver tid afmeldes igen

Something went wrong. Please check your entries and try again.