Kørte to på én scooter – og stak af fra politiet

24 nov 2020
Politi-5

16-årig stak af fra politiet – fundet og sigtet

En patrulje på De Lichtenbergsvej i Grenaa opdagede mandag kl. 16.15 en pige, der kørte på scooter med en dreng siddende bagpå. Ingen af dem havde hjelm på, og betjentene kørte op på siden af dem for at få dem til at standse. Men da drengen bagpå så politiet, overtog han styret, gassede op og kørte væk fra politibilen. 

I krydset Chr. Winthers Vej/Åboulevarden havde pigen foran overtaget kontrollen igen, og hun fik bremset scooteren. Hun blev siddende og ventede på politiet, mens drengen stak af til fods. 

Det viste sig, at pigen kun var 13 år, og hun blev derfor kørt hjem til sin mor. Det lykkedes hurtigt politiet at finde frem til den 16-årige dreng, der havde siddet bagpå og styret scooteren. 

Han blev kontaktet og kom ind på politistationen, hvor han blev sigtet for ikke at efterkomme politiets anvisninger, for at køre uden hjelm og for at have en passager med på scooteren. 

Tilmeld
Giv besked om
guest
0 Kommentar
Inline Feedback
Se alle kommentare




TILMELDING TIL POLITINYHEDER.DK

Få tilsendt nyhedshistorier, døgnrapporter og aktuelt nyt fra politiet i Danmark direkte til din email

Ved tilmelding giver du samtykke til, at vi må sende dig sidste nyt om politiets arbejde til din email.
Nyhedsmailen kan til enhver tid afmeldes igen

Something went wrong. Please check your entries and try again.