Kvinde fik besøg af politiet efter truende kommentar på Facebook

22 maj 2020
facebook kommentar

En 36-årig kvinde fra Aarhus fik torsdag middag besøg af et par betjente, som sigtede hende for trusler på livet. Kvinden havde dagen før skrevet en kommentar på en Facebook-side, hvor der var en del debat om en offentlig kendt person. I en kommentar skrev kvinden bl.a. ”er der ikke snart nogen, der kan ramme den mand med en kugle, så vi kan slippe for ham”. Kommentaren blev anmeldt til politiet, der aflagde kvinden et besøg.

Den 36-årige erkendte, at hun havde skrevet kommentaren, men at hun ikke havde ment ordene bogstaveligt, og at der blot var tale om en ophedet debat.

Hun slap dog ikke for en sigtelse for at have truet en anden person på livet.





TILMELDING TIL POLITINYHEDER.DK

Få tilsendt nyhedshistorier, døgnrapporter og aktuelt nyt fra politiet i Danmark direkte til din email

Ved tilmelding giver du samtykke til, at vi må sende dig sidste nyt om politiets arbejde til din email.
Nyhedsmailen kan til enhver tid afmeldes igen

Something went wrong. Please check your entries and try again.