Kvinde omkommet i alvorligt færdselsuheld i Viskinge

22 aug 2020
læge-helikopter

Færdselsuheld – kvinde omkommet – Kalundborgvej, Viskinge, Svebølle – Kalundborg

Kl. 08.38 fik politiet fra alarmcentralen melding om et alvorligt færdselsuheld på rute 23 ved Viskinge, idet en personbil og en lastbil var stødt sammen.

Ambulancepersonale, en lægehelikopter og politiet blev sendt til uheldsstedet, hvor en livløs kvinde befandt sig i en personbil, hvor airbags var blevet udløst. Kvinden blev reddet ud af bilen og bragt til sygehuset i Holbæk, men hun var inden ankomsten dertil allerede afgået ved døden efter svære kvæstelser som følge af sammenstødet med en lastbil. Den 24-årige mandlige lastbilchauffør fra Kalundborg slap fysisk uskadt fra uheldet.

Lægehelikopteren blev der umiddelbart ikke brug for til transport af en kvæstet, og på grund af sammenstødet blev vejen afspærret, så trafikanter samt bustrafikken måtte finde alternative ruter.

En bilinspektør blev tilkaldt til at undersøge uheldsstedet og de implicerede køretøjer. En foreløbig resultat heraf var, at sammenstødet var sket primært i lastbilens kørebanehalvdel, og at den kvindelige fører af personbil tilsyneladende ikke havde anvendt sikkerhedssele under kørslen.

Den omkomne bilist blev senere identificeret som en 64-årig kvinde fra Jerslev Sj., hvis pårørende er underrettet.

Politiet afventer nu den endelige bilinspektørerklæring, som sammen med parts- og vidneforklaringer skal forsøge at klarlægge den konkrete årsag til sammenstødet med lastbilen.

Kl. ca. 11.10 var undersøgelserne og oprydningen på uheldsstedet afsluttet, så trafikken kunne normaliseres.





TILMELDING TIL POLITINYHEDER.DK

Få tilsendt nyhedshistorier, døgnrapporter og aktuelt nyt fra politiet i Danmark direkte til din email

Ved tilmelding giver du samtykke til, at vi må sende dig sidste nyt om politiets arbejde til din email.
Nyhedsmailen kan til enhver tid afmeldes igen

Something went wrong. Please check your entries and try again.