Kvindelig knallertfører styrter med promille på 2,0

18 aug 2020
alkoholkørsel

Spirituskørsel – knallert beslaglagt – Vandtårnsvej, Holbæk

Kl. 00.07 anholdt og sigtede politiet en 46-årig kvinde fra Holbæk for spirituskørsel på en lille 30-knallert, efter at hun var kørt ad Vandtårnsstien og ud på Vandtårnsvej, hvor hun væltede.

En mand bemærkede styrtet og holdt kvinden tilbage, indtil politiet nåede frem. En alkometertest indikerede, at hun var påvirket af alkohol i så høj grad, at analysen af den blodprøve, som hun fik udtaget på skadestuen, vil afsløre en alkoholkoncentration i blodet på over 2,00 promille.

Den 46-årige kvinde blev løsladt efter afhøring til sagen og samtidig gjort bekendt med, at hendes knallert ville blive beslaglagt med henblik på senere konfiskation. Beslutningen om beslaglæggelsen ønskede hun indbragt for retten, så en dommer skal senere se på grundlaget herfor.





TILMELDING TIL POLITINYHEDER.DK

Få tilsendt nyhedshistorier, døgnrapporter og aktuelt nyt fra politiet i Danmark direkte til din email

Ved tilmelding giver du samtykke til, at vi må sende dig sidste nyt om politiets arbejde til din email.
Nyhedsmailen kan til enhver tid afmeldes igen

Something went wrong. Please check your entries and try again.