Kvindelig narkobilist havde ikke tid til at standse for politiet

26 sep 2020
kvinde-mobil-bil

Østjyllands Politi – Døgnrapport – Færdsel

En patruljemotorcykel kørte kl. 11.57 til Højsletvej i Aarhus N, hvor en vågen borger havde observeret en bil, der slingrede kraftigt.

Ved opslag i politiets systemer, fandtes bilens registreringsnummer dog ikke.

På Randersvej kørte motorcykelbetjenten op på siden af den 48-årige kvindelige bilist og gjorde med udrykningssignaler opmærksom på, at kvinden skulle køre ind til siden. Det reagerede den 48-årige dog ikke på, men fremdrog i stedet en mobiltelefon og førte en samtale i den.

Ved en buslomme lykkedes det betjenten at få kvinden standset. Betjenten bad om at se hendes kørekort, men det oplyste hun, at hun ikke havde. Det personnummer, som hun opgav, fandtes heller ikke i systemerne. Den 48-årige kvinde opgav nu et andet personnummer, og det viste sig, at hun havde fået førerretten inddraget.

Kvinden blev anholdt og sigtet for kørsel uden førerret samt narkokørsel. Derudover blev hendes køretøj beslaglagt med henblik på konfiskation.





TILMELDING TIL POLITINYHEDER.DK

Få tilsendt nyhedshistorier, døgnrapporter og aktuelt nyt fra politiet i Danmark direkte til din email

Ved tilmelding giver du samtykke til, at vi må sende dig sidste nyt om politiets arbejde til din email.
Nyhedsmailen kan til enhver tid afmeldes igen

Something went wrong. Please check your entries and try again.