Langt fra alle overholder forbud: 22 anmeldelser i Sydøstjylland, alle relaterede til corona-situationen

08 apr 2020
e23f65_1caf7a0ea4d84c4da82a75ec2fb166e2_mv2

“I Danmark er en række tiltag sat i værk, som et led i bekæmpelsen af udbredelse af coronasmitte. De aktuelle tiltag drejer sig om forsamlingsforbuddet og lukning af værtshuse, restauranter mv.

Anmeldelser opgjort den 8. april 2020

I forhold til krav om lukning er der registreret 4 anmeldelser, der vedrører et fitness-center, en frisørforretning og to restaurationer med udeservering.

Ved patruljens ankomst blev der ikke konstateret overtrædelse af gældende lovgivning.

I forhold til forbud mod større forsamlinger er der registreret 17 anmeldelser, hvor der er anmeldt større forsamlinger af personer ved en skole, i en blomsterbutik, ved et Ishus, ved et busstoppested, på to skaterbaner, i en bus, ved en badebro, på et par legepladser og andre lignende friarealer.

Ved patruljens ankomst var retningslinjer overholdt eller ingen personer på stedet.

Der er ligeledes modtaget 1 anmeldelse, som vedrører en person, der har påkørt et skilt i nærheden af corona-telte ved Kolding Sygehus.

Der er ikke foretaget sigtelser det forgangne døgn.

Sydøstjyllands Politi er løbende i dialog med både borgere og virksomhedsejere i forbindelse med de tiltag, som regeringen har sat i værk for at mindske smittespredning i samfundet, og politiet ønsker ikke at udpege konkrete borgere eller virksomhedsejere, som vi har været i dialog med.”

Tilmeld
Giv besked om
guest
0 Kommentar
Inline Feedback
Se alle kommentare




TILMELDING TIL POLITINYHEDER.DK

Få tilsendt nyhedshistorier, døgnrapporter og aktuelt nyt fra politiet i Danmark direkte til din email

Ved tilmelding giver du samtykke til, at vi må sende dig sidste nyt om politiets arbejde til din email.
Nyhedsmailen kan til enhver tid afmeldes igen

Something went wrong. Please check your entries and try again.