Lejre: Tumult og vejvrede efter uenighed i trafikken

25 aug 2020
roadrage

Tumult efter uenighed i trafikken – Højbyvej, Lejre

Kl. 16.43 anmeldte en 66-årig mand fra Lejre, at han kort forinden havde været involveret i en episode, som havde udviklet sig til håndgemæng.

Den 66-årige og hans kone kom gående ad Højbyvej i Lejre, da en personbil kom kørende forbi. Parret fandt bilens fart for høj, og konen gestikulerede til føreren af bilen om at sænke farten.

Personbilen kørte herefter tæt forbi parret, hvilket fik den 66-årige til at klappe på bilruden. Bilen standsede og der opstod uenighed imellem den 66-årige og den mandlige fører på stedet. Det udviklede sig til tumult, hvor den 66-årige og føreren væltede omkuld. Den 66-årige fik knubs, men var ikke kommet til skade. Føreren af bilen kørte herefter fra stedet. Med i bilen som passager var en 10-12 årig dreng.

Grotesk vejvrede: Aggressive mænd i bil smadrede mands cykel med bat

Føreren beskrives som: Mand, Dansk af udseende, 30-35 år, 180-185 cm, Kropsbygning: Muskuløs, Hudfarve: Hvid, Hårlængde: Kort. Kørende i en sort Audi personbil.

Politiet efterforsker nu sagen, for at finde frem til føreren af bilen for at få hans forklaring i sagen. Vidner som har overværet episoden, og som kan komme med oplysninger i sagen bedes ringe til politiet på tlf. 114.





TILMELDING TIL POLITINYHEDER.DK

Få tilsendt nyhedshistorier, døgnrapporter og aktuelt nyt fra politiet i Danmark direkte til din email

Ved tilmelding giver du samtykke til, at vi må sende dig sidste nyt om politiets arbejde til din email.
Nyhedsmailen kan til enhver tid afmeldes igen

Something went wrong. Please check your entries and try again.