Lidt for mange søgte mod århusianske strande i pinsen – Østjyllands Politi måtte træde til

02 jun 2020
Den permanente aarhus

Det gode vejr i pinsen fik mange mennesker til at besøge de aarhusianske strande, og særligt mandag var Den Permanente og Bellevue populære udflugtsmål. Østjyllands Politi førte løbende tilsyn med strandene og vejledte gæsterne om at holde afstand, og folk var gode til at følge politiets anvisninger.

På et tidspunkt begyndte der dog at komme så mange mennesker – særligt ved Den Permanente, hvor patruljerne måtte stå ved strandene og guide nytilkomne i en anden retning, da der ellers ville blive for mange strandgæster samlet på et for lille område.

Østjyllands Politi opfordrer til, at man trods det gode tirsdagsvejr søger mod andre steder end de mest populære strande. Kommer man til en park eller strand, hvor der i forvejen er mange mennesker, så find et andet sted, hvor du kan nyde solen.

Hvis politiet vurderer, at der er ved at blive for fyldt på strandene, kan man som gæst risikere at blive afvist af en betjent, når man ankommer.





TILMELDING TIL POLITINYHEDER.DK

Få tilsendt nyhedshistorier, døgnrapporter og aktuelt nyt fra politiet i Danmark direkte til din email

Ved tilmelding giver du samtykke til, at vi må sende dig sidste nyt om politiets arbejde til din email.
Nyhedsmailen kan til enhver tid afmeldes igen

Something went wrong. Please check your entries and try again.