Litauisk vognmand fængslet, idømt bøde og udvist for dokumentfalsk

17 jul 2020
grænsekontrol

Hvor er Tungvognscenter Syd? - LastbilmagasinetLitauisk vognmand dømt og udvist mindre end 24 timer efter anholdelse

Det hele startede som en sag om en manglende tilladelse, men endte som en sag om dokumentfalsk.

Sydøstjyllands Politi, Tungvognscenter Syd standsede den 15. juli 2020 om formiddagen ved Varde en litauisk varebil med påhængsvogn. Kontrollen viste, at vognmanden kørte godskørsel for fremmed regning, men han kunne ikke fremvise en fællesskabstilladelse.

Vognmanden blev vejledt om, at det normalt medfører en bøde på 35.000 kr. at køre godskørsel for fremmed regning uden at have tilladelse hertil. Vognmanden sørgede herefter for via mail, at få fremsendt en tilladelse, som han fremviste for politiet som dokumentation for, at alt var i orden. Det kunne hurtigt konstateres, at tilladelsen var forfalsket ved, at der var rettet i tilladelsen, så det så ud som om, den var udstedt til vognmandens virksomhed.

Transport på danske veje til dumpingløn fordoblet - TransportmagasinetVognmanden blev den 16. juli 2020 fremstillet i grundlovsforhør ved retten i Horsens, hvor han erkendte dokumentfalsk og kørsel uden tilladelse i 4 tilfælde i Danmark. Da han erkendte det hele kunne sagen afgøres med det samme med en såkaldt ”straksdom”.

Vognmanden blev idømt 50 dages ubetinget fængsel, en bøde på 35.000 kr. og udvisning af Danmark med indrejseforbud i 6 år. Han blev fængslet straks efter dommen, som han modtog, mens han kærede fængslingen til landsretten.

Fællesskabstilladelse: Ved godskørsel med et vogntog med samlet tilladt totalvægt over 3.500 kg. er der krav om, at virksomheden har en fællesskabstilladelse til godskørsel for fremmed regning. Tilladelsen udstedes af myndighederne i det land, hvor transportvirksomheden har hjemme.





TILMELDING TIL POLITINYHEDER.DK

Få tilsendt nyhedshistorier, døgnrapporter og aktuelt nyt fra politiet i Danmark direkte til din email

Ved tilmelding giver du samtykke til, at vi må sende dig sidste nyt om politiets arbejde til din email.
Nyhedsmailen kan til enhver tid afmeldes igen

Something went wrong. Please check your entries and try again.