Løb med favnen fuld af tøj

27 sep 2021
anholdt (6)

Politimand spottede butikstyv – Klosterparks Alle, Ringsted

Kl. 11.33 sad en politimand på en bænk i Ringsted Outlet i Ringsted i sin fritid, da han blev opmærksom på en mand, som kom løbende gennem butiksstrøget med favnen fuld af tøj. Betjenten fandt dette meget mistænkeligt og satte i løb efter manden, for at undersøge sagen nærmere.

Kort efter blev manden, en 35-årig fra Horsens, tilbageholdt af betjenten. Det viste sig, at den 35-årige havde stjålet tøj fra Levis butikken kort forinden. En patrulje blev tilkaldt til at behandle sagen.

Den 35-årige blev sigtet for at have stjålet to par bukser, tre sweatshirts, fem T-shirts og et par underbukser til en samlet værdi af 5539 kr., og tøjet blev leveret retur til forretningen. Den 35-årig blev desuden fundet i besiddelse af 2,76 gram hash, som blev beslaglagt, og han blev sigtet for lov om euforiserende stoffer.

Betjenten som tilbageholdt manden blev afhørt til sagen, hvorefter han igen kunne gå på weekend. Den sigtede blev efter afhøringen løsladt, men vil høre mere fra politiet, når sagen skal afgøres.

Tilmeld
Giv besked om
guest
0 Kommentar
Inline Feedback
Se alle kommentare




TILMELDING TIL POLITINYHEDER.DK

Få tilsendt nyhedshistorier, døgnrapporter og aktuelt nyt fra politiet i Danmark direkte til din email

Ved tilmelding giver du samtykke til, at vi må sende dig sidste nyt om politiets arbejde til din email.
Nyhedsmailen kan til enhver tid afmeldes igen

Something went wrong. Please check your entries and try again.