Lokale borgere anmelder narkosalg i Roskilde – hundepatrulje finder frem til gerningsmændene

19 apr 2020
skunk pose

“Politiet fik søndag omkring kl. 14.22 flere anmeldelser fra borgere, som oplevede en mistænkelig adfærd fra to yngre mænd, som tydede på narkosalg ved det grønne område imellem Neergårdsparken og Ejboparken. Politiet fik signalementet af de mistænkte og patruljer blev sendt til stedet, men de fandt i første omgang ikke de beskrevne mænd. Betjentene hørte stemmer fra en lejlighed i Neergårdsparken, så de bankede på, for at tale med personerne i lejligheden.

På bagsiden af bygningen stod en hundepatrulje klar, så da der pludselig sprang tre unge mænd ud af vinduet fra en lejligheden i stueplan, blev to mænd anholdt af hundepatruljen. Det lykkedes den tredje mand at stikke af fra stedet. De to anholdte, en 20-årig og en 21-årig begge fra Roskilde, passede på beskrivelse af de mistænkte. De blev visiteret, hvor den 21-årige blev fundet i besiddelse af et firecifret kontantbeløb, som patruljen beslaglagde, da politiet mistænkte at pengene stammede fra salg af narko. Lejligheden i Neergårdsparken blev ransaget, hvor der blev fundet 3 gram hash, en digitalvægt og folieposer, som blev beslaglagt til sagen. De to mænd blev begge sigtet for narkobesiddelse med henblik på videresalg og afhørt til sagen. De blev herefter løsladt, men er fortsat sigtet i sagen.

Politiet vil meget gerne have borgernes tip om mistænkelige forhold, både i forhold til mulig narkosalg eller anden mistænkelige adfærd. Ring gerne på tlf. 114 med det samme, så det er muligt for politiet at skride ind med det samme.”

Tilmeld
Giv besked om
guest
0 Kommentar
Inline Feedback
Se alle kommentare




TILMELDING TIL POLITINYHEDER.DK

Få tilsendt nyhedshistorier, døgnrapporter og aktuelt nyt fra politiet i Danmark direkte til din email

Ved tilmelding giver du samtykke til, at vi må sende dig sidste nyt om politiets arbejde til din email.
Nyhedsmailen kan til enhver tid afmeldes igen

Something went wrong. Please check your entries and try again.