Mænd læsser en større mængde affald af ved hundeskov
08 okt 2020

Naturbeskyttelsesloven – Danmarksvej, Herfølge – Køge
Kl. 20.42 fik politiet anmeldelse fra en hundelufter, som omkring kl. 20.00 gik forbi Danmarksvej, hvor han så to varebiler, som holdt ved hundeskoven, hvor nogle mænd var ved at læsse en større mængde flamingo – og opbevaringskasser af på stedet. Da mændene så hundelufteren, fik de travlt med at læsse de sidste kasser af, hvorefter de kørte fra stedet. Ud fra oplysningerne på varebilerne fandt politiet frem til et firma, som stod som registreret ejer af varebilerne.
Virksomhedsejeren blev kontaktet, men nægtede al kendskab til affaldet. En patrulje kørte til Danmarksvej, hvor de optog fotos af de efterladte kasser. Mens politiet var på stedet, kom varebilerne fra tidligere tilbage med to 26-årige mænd fra Køge bag rattet. De to gik i gang med at fjerne kasserne fra stedet igen. Virksomhedsejeren kontaktede herefter politiet og oplyste, at han havde sendt nogen til at rydde op. Politiet skal nu undersøge sagen nærmere for at afklare, om der er grundlag for at sigtet virksomheden eller andre for at overtræde naturbeskyttelsesloven.

TILMELDING TIL POLITINYHEDER.DK
Få tilsendt nyhedshistorier, døgnrapporter og aktuelt nyt fra politiet i Danmark direkte til din email
Ved tilmelding giver du samtykke til, at vi må sende dig sidste nyt om politiets arbejde til din email.
Nyhedsmailen kan til enhver tid afmeldes igen