Mand anholdt for drab på 25-årig i Aarhus

05 aug 2020
anholdt (1)

40-årig mand anholdt for drab i Aarhus

En 40-årig mand fra København blev tirsdag aften anholdt og sigtet for drab på den 25-årige mand, der den 22. juli blev fundet død ved Jydsk Væddeløbsbane i Aarhus.

Han fremstilles i grundlovsforhør i Retten i Aarhus onsdag kl. 1330.

Anholdelsen kommer dagen efter, at to mænd blev varetægtsfængslet for at have medvirket til en stor hashhandel til en værdi af 1,6 millioner kroner. En handel, som Østjyllands Politi, vurderer hænger sammen med drabet ved væddeløbsbanen.

”Efterforskningen peger i stigende grad på, at motivet til drabet skal findes i en narkohandel mellem to persongrupper. Vi har nu anholdt yderligere en person i sagen, som vi mener kan knyttes direkte til drabet, men vi har fortsat et stort efterforskningsarbejde foran os. Et arbejde som vi forventer vil afdække yderligere personer med en rolle i sagen, ” siger politiinspektør Michael Kjeldgaard.

Af hensyn til efterforskningen anmoder anklagemyndigheden om lukkede døre ved grundlovsforhøret, og Østjyllands Politi ønsker derfor ikke at oplyse yderligere detaljer om sagen.





TILMELDING TIL POLITINYHEDER.DK

Få tilsendt nyhedshistorier, døgnrapporter og aktuelt nyt fra politiet i Danmark direkte til din email

Ved tilmelding giver du samtykke til, at vi må sende dig sidste nyt om politiets arbejde til din email.
Nyhedsmailen kan til enhver tid afmeldes igen

Something went wrong. Please check your entries and try again.