Mand dømt for besiddelse og brug af falske pengesedler

25 sep 2020
kroner-1

OPFØLGNING

Mand dømt for besiddelse og brug af falske pengesedler – Ringsted / Kirke-Hyllinge – Lejre

En 19-årig mand fra Ringsted blev torsdag eftermiddag fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Roskilde som sigtet for besiddelse og brug af falske 1000 kr.-sedler, som han havde brugt i to supermarkeder i Ringsted og Kirke-Hyllinge tirsdag den 22. september 2020.

Efterforskningen startede, da politiet onsdag modtog anmeldelser fra de to supermarkeder, hvor personalet havde en mistanke om, at en kunde havde betalt for et varekøb med en falsk 1000 kr.-seddel.

Efter anholdelsen af den 19-årige torsdag morgen og i forbindelse med efterforskningen i sagerne i øvrigt havde politiet fundet ham i besiddelse af flere falske pengesedler, som altså endnu ikke var blevet brugt.

De fleste pengesedler havde f.eks. samme litra- og serienummer, ligesom pengesedlerne ikke havde de sikkerhedselementer, som rigtige pengesedler har.

Den 19-årige fik en straksdom, der lød på seks måneders ubetinget fængsel. Han modtog dommen og blev løsladt efter retsmødet, men vil senere blive indkaldt til afsoning af den idømte frihedsstraf.





TILMELDING TIL POLITINYHEDER.DK

Få tilsendt nyhedshistorier, døgnrapporter og aktuelt nyt fra politiet i Danmark direkte til din email

Ved tilmelding giver du samtykke til, at vi må sende dig sidste nyt om politiets arbejde til din email.
Nyhedsmailen kan til enhver tid afmeldes igen

Something went wrong. Please check your entries and try again.