Mand fundet død i kornmark ved Holbæk

31 jul 2020
politi blink (1)

Mand fundet død i kornmark ved Holbæk

Gratis billeder : Mark, byg, hvede, prærie, afgrøde, landbrug ...Politiet undersøger sammen med kriminalteknikere og retsmedicinere en død mand, der er fundet i en kornmark på Munkholmvej i Holbæk.

Midt- og Vestsjællands Politi fik fredag formiddag kl. 09.42 en anmeldelse fra en landmand om, at han under høstarbejde på en kornmark på Munkholmvej, Tjebberup, 4300 Holbæk, havde fundet en død person.

Politiet kunne på findestedet konstatere, at der er tale om en mand, der tilsyneladende har været død i længere tid og derfor ikke umiddelbart kan identificeres.

Kriminalteknikere og retsmedicinere er blevet tilkaldt til findestedet for at kunne foretage et ligsyn samt sikre eventuelle spor på findestedet i kornmarken.

Et foreløbigt resultat af undersøgelserne på findestedet kendes endnu ikke, idet arbejdet stadig er i gang.

Midt- og Vestsjællands Politi kan på nuværende tidspunkt ikke oplyse yderligere i forbindelse med fundet af den afdøde mand.





TILMELDING TIL POLITINYHEDER.DK

Få tilsendt nyhedshistorier, døgnrapporter og aktuelt nyt fra politiet i Danmark direkte til din email

Ved tilmelding giver du samtykke til, at vi må sende dig sidste nyt om politiets arbejde til din email.
Nyhedsmailen kan til enhver tid afmeldes igen

Something went wrong. Please check your entries and try again.