Mand gik amok på politiet i Randers

17 aug 2020
mand med knækjern

Voldsom mand anholdt efter kast mod betjente

Østjyllands Politi fik søndag kl. 22.54 en anmeldelse om, at en mand råbte og skreg og gik rundt med et brækjern i en opgang i Randers C til stor utryghed for de andre beboere i lejlighederne. Da den første patrulje ankom til stedet, traf de en 43-årig mand i opgangen, som i ophidset tilstand gik rundt med brækjernet i hånden.

Betjentene råbte til manden, at han skulle lægge brækjernet fra sig, og da han ikke efterkom ordren, sprøjtede de peberspray mod ham. Det fik den 43-årige til at kaste brækjernet og efterfølgende en tung potteplante efter betjentene, der besluttede sig for at afvente assistance fra en anden patrulje, som kort efter kom frem.

I mellemtiden havde den 43-årige fået fat i en træskulptur, som han begyndte at hamre mod en af dørene i opgangen, så den til sidst gik op. Betjentene løb nu ind i opgangen, og de nåede at få pacificeret og anholdt den 43-årige, lige inden han kom ind i lejligheden. Under visitationen af manden fandt betjentene en kniv i hans lomme, og ved den efterfølgende ransagning af hans lejlighed, blev der fundet en mindre mængde amfetamin.

Den 43-årige endte med at blive sigtet flere tilfælde af forsøg på vold mod politiet, for hærværk og ulovlig indtrængen hos beboeren i opgangen, for at true en anden beboer i opgangen, for besiddelse af euforiserende stoffer og for at lægge hindringer i vejen for politiets arbejde.





TILMELDING TIL POLITINYHEDER.DK

Få tilsendt nyhedshistorier, døgnrapporter og aktuelt nyt fra politiet i Danmark direkte til din email

Ved tilmelding giver du samtykke til, at vi må sende dig sidste nyt om politiets arbejde til din email.
Nyhedsmailen kan til enhver tid afmeldes igen

Something went wrong. Please check your entries and try again.