Mand i tysk bil taget med narko og ulovlig kniv

11 okt 2020
hash og joint

Udenlandsk mand havde narko og kniv i bilen

Kl. 00.23 blev en patrulje på M.P. Bruuns Gade i Aarhus opmærksom på en tysk indregistreret bil, hvor der sad en mand på førersædet.

Betjentene tog kontakt til den 20-årige mand, der oplyste, at han ikke havde noget ID, da det var blevet stjålet. Da der lugtede kraftigt af hash fra bilen, blev den 20-årige mand sigtet for narkobesiddelse, og han blev da også fundet i besiddelse af en pose skunk og en joint.

I bilen lå der også en jakke, som manden oplyste tilhørte ham. I jakken fandt betjentene en ulovlig kniv, og han blev derfor også sigtet for overtrædelse af knivloven.

Disse to lovovertrædelser medførte en straksbøde på 5000 kroner, som manden betalte med det samme.

Manden er nu tilbageholdt af politiet i op til 3 x 24 timer med henblik på at fastlægge hans identitet.

Tilmeld
Giv besked om
guest
0 Kommentar
Inline Feedback
Se alle kommentare




TILMELDING TIL POLITINYHEDER.DK

Få tilsendt nyhedshistorier, døgnrapporter og aktuelt nyt fra politiet i Danmark direkte til din email

Ved tilmelding giver du samtykke til, at vi må sende dig sidste nyt om politiets arbejde til din email.
Nyhedsmailen kan til enhver tid afmeldes igen

Something went wrong. Please check your entries and try again.