Mand med kniv truede ægtepar i bussen

08 okt 2020
kniv-mand-2

Truede ægtepar i bussen

En 31-årig kvinde var onsdag formiddag omkring kl. 10.51 med bus 2A sammen med sin mand i retning mod Holme.

Ved stoppet før Klostertorv kom en mand ind i bussen og mumlede nogle ting mod parret, de ikke helt kunne høre. Kvinden lagde mærke til, at manden havde en delvist udfoldet kniv på ryggen og bad derfor sin mand forholde sig helt roligt.

Parret var meget utrygge ved manden, der virkede truende i sit kropssprog men ikke tog kontakt til parret, og de stod derfor af ved næste stop og kontaktede politiet. En patrulje kørte derfor hurtigt efter bussen og standsede den ved Frederiks Allé.

I bussen fandt betjentene en 31-årig mand, der passede på parrets signalement. På sædet ved siden af den 31-årige lå en foldekniv og den 31-årige blev derfor anholdt og sigtet for overtrædelse af knivloven.

Tilmeld
Giv besked om
guest
0 Kommentar
Inline Feedback
Se alle kommentare




TILMELDING TIL POLITINYHEDER.DK

Få tilsendt nyhedshistorier, døgnrapporter og aktuelt nyt fra politiet i Danmark direkte til din email

Ved tilmelding giver du samtykke til, at vi må sende dig sidste nyt om politiets arbejde til din email.
Nyhedsmailen kan til enhver tid afmeldes igen

Something went wrong. Please check your entries and try again.