Mand på knallert rammer personbil og bliver kastet over bilens tag

05 aug 2020
knallert-ulykke

Kl. 19.00 kørte en 25-årig mand fra lokalområdet på knallert ad Industrivej mod syd, hvor vejen ender i en kurve mod øst.

Rundt i kurven mod knallerten kørte en personbil, en 26-årig lokal kvinde, som skulle til venstre ind ad en sidevej på Industrivej. I forbindelse med at bilen svingede, kom knallerten kørende i høj fart og ramte bilen, så føreren blev kastet ind over bilens tag.

Den 25-årige mand på knallerten havde ingen styrthjelm på og kom til skade ved uheldet. Han blev hentet af lægehelikopteren, som fløj ham til Slagelse Sygehus til behandling for skader i hovedet. Hans tilstand var ifølge sundhedspersonalet stabil. Kvinden slap fra uheldet uden skader.

Den 25-åriges knallert blev taget med ind til nærmere undersøgelse, da der var mistanke om, at den kunne køre væsentligt hurtigere end de tilladte 30 km/t. Den 25-årige fik udtaget en blodprøve på sygehuset, som skal vise om han havde indtaget alkohol i forbindelse med kørslen.

Politiet optog rapport, for at belyse omstændighederne omkring uheldet for at afklare, hvem der kan stilles til ansvar for at det skete.





TILMELDING TIL POLITINYHEDER.DK

Få tilsendt nyhedshistorier, døgnrapporter og aktuelt nyt fra politiet i Danmark direkte til din email

Ved tilmelding giver du samtykke til, at vi må sende dig sidste nyt om politiets arbejde til din email.
Nyhedsmailen kan til enhver tid afmeldes igen

Something went wrong. Please check your entries and try again.