Mand sigtet for trusler med riffellignende genstand

26 aug 2020
sigter-med-riffel-

Mand sigtet for trusler – Hovedgaden, Høng – Kalundborg

Kl. 20.55 fik politiet anmeldelse om, at en mand havde stukket en riffellignende genstand ud af vinduet fra en lejlighed på 1.sal som blev peget i retning af forbipasserende, som havde følt sig truet.

Der blev sendt flere patruljer til stedet for at undersøge sagen. Patruljerne tog alle forholdsregler i forhold til anmeldelsen om våbenbesiddelse, men anholdt en 40-årig mand fra Høng på adressen uden dramatik.

På stedet var også en kvinde fra lokalområdet, som kortvarigt blev anholdt, indtil politiet fik klarlagt, at hun ikke havde en rolle i sagen. 

Politiet ransagede lejligheden, hvor det viste sig at der var tale om et hardballvåben, som lignede en ægte riffel. Derudover fandt politiet en strømpistol, en dolk og en lille klump amfetamin.

Pin on Shop Air Guns

Den 40-årige blev sigtet for våbenloven og lov om euforiserende stoffer, og de ulovlige effekter beslaglagt. Han blev desuden sigtet for trusler mod de forbipasserende og taget med til stationen til afhøring.

Fuld mand smadrer flere patruljevogne foran politistation | TV2 ØST

Sagen blev efterfølgende vurderet af anklagemyndigheden, som ikke fandt grundlag for at fremstille den 40-årige i grundlovsforhør. Han blev derfor løsladt, men er fortsat sigtet i sagerne.





TILMELDING TIL POLITINYHEDER.DK

Få tilsendt nyhedshistorier, døgnrapporter og aktuelt nyt fra politiet i Danmark direkte til din email

Ved tilmelding giver du samtykke til, at vi må sende dig sidste nyt om politiets arbejde til din email.
Nyhedsmailen kan til enhver tid afmeldes igen

Something went wrong. Please check your entries and try again.