Mand stikker af fra færdselsuheld på Køge Bugt Motorvejen – hundepatrulje finder ham

15 jun 2020
ulykke (1)

Søndag kl. 02.51 rykkede politiet ud til et færdselsuheld på motorvejen i det sydgående spor, hvor to biler var impliceret i et uheld. Føreren af den ene bil var stukket af fra uheldsstedet. Politiet sendte bl.a. en hundepatrulje til stedet og begyndte søgning efter den flygtede fører.

Ambulancepersonale var ved at checke to personer fra den ene bil, men disse var sluppet med diverse knubs.

Hundepatruljen fandt vest for motorvejen en 30-årig mand fra Fuglebjerg. Han blev anholdt som mistænkt for at have været af det andet køretøj og fik efterfølgende udtaget en blodprøve til nærmere undersøgelse for euforiserende stoffer, da politiet mistænkte ham for at være påvirket af narkotika. Endvidere var den 30-årige i forvejen frakendt kørekortet, ligesom han ved anholdelsen blev fundet i besiddelse af ganske lidt amfetamin.

Han blev løsladt efter afhøring til sagerne, så det blev klarlagt, at uheldet skete, da han kørte ad motorvejen mod syd og indhentede en forankørende bil ført af en 28-årig kvinde fra Lolland. Hendes bil blev af ukendte årsager påkørt bagfra, så de begge forulykkede og standsede på motorvejen. Den 30-årige vil høre nærmere fra politiet, når blodprøven er blevet analyseret.





TILMELDING TIL POLITINYHEDER.DK

Få tilsendt nyhedshistorier, døgnrapporter og aktuelt nyt fra politiet i Danmark direkte til din email

Ved tilmelding giver du samtykke til, at vi må sende dig sidste nyt om politiets arbejde til din email.
Nyhedsmailen kan til enhver tid afmeldes igen

Something went wrong. Please check your entries and try again.