Maskerede unge efterlyses efter røverisk overfald ved Holbæk station lørdag aften

25 maj 2020
efterlyses holbæk station

Kl. 22.53 anmeldte pårørende til en 16-årig dreng fra Holbæk, at sønnen kl. ca. 22.40 var blevet kontaktet af flere maskerede unge, der havde truet ham ud ad toget på Holbæk stationen. Den 16-årige blev efterfølgende tvunget hen til pengeautomat i Nygade for at hæve penge til de maskerede.

En 27-årig mand fra Hørve overværede dette og påtalte de unges opførsel over for den 16-årige. Det medførte et overfald på den 27-årige, der blev væltet omkuld og tildelt spark mod krop og hovedet.

Dette overfald benyttede den 16-årige til at flygte fra stedet. Den overfaldne 27-årige blev bragt til skadestuen til behandling efter overfaldet, hvor politiet nu leder efter følgende mistænkte:

A: Mand, 18-20 år, 170-180 cm, Kropsbygning: Almindelig, Iført: Mørk jakke med hætten trukket over hovedet, hvide bukser;

og B: Mand, 18-20 år, 170-180 cm, Kropsbygning: Almindelig, Iført: Mørk jakke med hætte trukket over hovedet, mørke bukser, Medbragte: Mørk mindre skuldertaske, sammen med eventuelt yderligere unge mænd, der kan mistænkes for at have deltaget i sagen, der af politiet behandles som en sag om røveri og vold.

Flere patruljer ledte efter mistænkte i området, men fandt ikke nogen.

En 37-årig mand fra Hvalsø forcerede flere gange i sin spirituspåvirket tilstand den afspærring i Nygade omkring det sted, hvor overfaldet var sket. Han blev derfor kl. 00.30 frihedsberøvet og efter et lægetilsyn anbragt i detentionen til afrusning, så politiet kunne arbejde uforstyrret på gerningsstedet. En 46-årig kvinde fra Holbæk og 37-årig mand fra Hvalsø forcerede også afspærringen flere gange, men blev dog ikke anholdt, efter politiet sigtede dem for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen.

Politiet i Holbæk hører gerne fra personer, der har bemærket noget enten på togstationen eller i Nygade i forbindelse med overfaldet på den 27-årige og truslerne mod den 16-årige. Kontakt politiet på tlf. 114 med oplysninger i sagen.





TILMELDING TIL POLITINYHEDER.DK

Få tilsendt nyhedshistorier, døgnrapporter og aktuelt nyt fra politiet i Danmark direkte til din email

Ved tilmelding giver du samtykke til, at vi må sende dig sidste nyt om politiets arbejde til din email.
Nyhedsmailen kan til enhver tid afmeldes igen

Something went wrong. Please check your entries and try again.