Midt- og Vestjyllands Politi roser både arrangør og gæster efter drive in-kamp i superligaen

02 jun 2020
FCM-maskot1

Hundredevis af biler rullede mandag eftermiddag ind på parkeringsarealet omkring MCH Arena i Herning. Det er første gang, der er drive in-fodbold i Midt- og Vestjylland, og det er det absolut største arrangement i politikredsen i tiden med coronavirus. Derfor har Midt- og Vestjyllands Politi haft særlig fokus på arrangementet og selvfølgelig også været til stede før, under og efter kampen for at sikre, at alt gik, som det skulle.

Midt- og Vestjyllands Politi har forud for kampen haft en god dialog med FC Midtjylland omkring, hvad der skulle til, for at klubben kunne gennemføre arrangementet. FC Midtjylland havde blandt andet sat ekstra mange kontrollører på til at vejlede deltagerne og følge dem frem og tilbage mellem bil og toilet, når det blev nødvendigt.

 

Billede

 

Arrangementet forløb uden problemer. Største udfordring var, at mange gerne ville på toilettet i pausen, men det kom der hurtigt styr på. Derudover løb flere biler tør for strøm, men også det var der taget højde på med starthjælp på drive in-pladsen.

 

 

Billede

 

 

I det hele taget roser politiet både arrangør og publikum for at have respekteret de spilleregler, der har til formål at mindske risikoen for smittespredning af coronavirus.
”Det er første gang, vi har skullet medvirke til en sikker afvikling af et arrangement af denne karakter. Derfor er det ekstra glædeligt, når det hele går op i en højere enhed, og alle medvirker til, at tingene lykkes”, siger vicepolitiinspektør Sune Espersen.

 

 

Billede

 

 

Efter kampen har trafikken heller ikke voldt problemer. Tilskuerne sad i deres biler, som de skulle, og kunne hurtigt komme væk fra stedet.





TILMELDING TIL POLITINYHEDER.DK

Få tilsendt nyhedshistorier, døgnrapporter og aktuelt nyt fra politiet i Danmark direkte til din email

Ved tilmelding giver du samtykke til, at vi må sende dig sidste nyt om politiets arbejde til din email.
Nyhedsmailen kan til enhver tid afmeldes igen

Something went wrong. Please check your entries and try again.