Voldsomt antal af anmeldelser om høj musik til ulempe i det seneste døgn

25 jun 2020
musik i haven

Mange anmeldelser om musik til ulempe – i flere politikredse

Omkring 30 anmeldelser om musik til ulempe modtog Midt- og Vestsjællands Politi i løbet af ca. 12 timer fra onsdag eftermiddag til midt på natten til torsdag.

I Jylland har det også været galt – Østjyllands Politi udmelder følgende på Twitter:

“Vi får rigtig mange opringninger fra folk, der er generet af høj musik. Det seneste døgn har vi fået 51 anmeldelser! Tag nu hensyn til hinanden og hold lydstyrken nede. Føler du dig generet af høj musik så bed først anlæggets ejer om at skrue ned, inden du ringer til os”.

Den generende adfærd foregik på både private adresser og i forbindelse med festende personers ophold i det offentlige rum i den lune sommeraften og -nat. Ifølge ordensbekendtgørelsen er det forbudt at anvende højtalere, musikanlæg, musikinstrumenter og lignende, når benyttelsen må antages at være til væsentlig ulempe for de omkringboende eller forbipasserende.

Politiet er godt klar over, at det kan være svært at styre lydstyrken på musikanlægget under en god fest, men festdeltagerne må også tænke på, at andre borgere måske har en arbejdsdag foran sig og derfor gerne vil have nattero. I det omfang, det er muligt, vil politiet dog gerne opfordre borgere til selv at søge dialogen med de ofte festglade unge for at få musikken dæmpet, inden forholdet med den generende musik anmeldes til politiet. Benyttelse af musikanlæg mv. til væsentlig ulempe for de omkringboende kan medføre en bøde for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen. En god snak med naboer mv. inden afholdelsen af en fest kan måske også forhindre sure miner dagen derpå.





TILMELDING TIL POLITINYHEDER.DK

Få tilsendt nyhedshistorier, døgnrapporter og aktuelt nyt fra politiet i Danmark direkte til din email

Ved tilmelding giver du samtykke til, at vi må sende dig sidste nyt om politiets arbejde til din email.
Nyhedsmailen kan til enhver tid afmeldes igen

Something went wrong. Please check your entries and try again.