Midt- og Vestsjællands Politi vil være eksperter i at møde sårbare forurettede

27 sep 2020
kvinde-stop

Politikreds vil være ekspert i at møde sårbare forurettede

Vold i nære relationer er nogle af de allersværeste sager at løfte for politiet, fordi de forurettede ofte er traumatiserede, og fordi overgrebene foregår bag hjemmets fire vægge.

Midt- og Vestsjællands Politi vil nu finde svar på, hvordan man bedst møder og hjælper personer, som har været udsat for stalking, vold eller voldtægt af deres partnere. Projektet skal munde ud i konkrete anbefalinger til at forbedre arbejdsgange i politikredsen. – Vi kalder det et kulturprojekt, fordi det også handler om at ændre den måde, vi tænker og taler om den her type sager i politiet. Mange af os har en bias med os om, at det måske er ”hendes egen skyld”, når hun ikke har reageret noget før, men den tankegang vil vi væk fra, siger vicepolitiinspektør Lars Krogsgaard.

” Hvorfor siger hun ikke bare fra?”

”Hvorfor trækker hun altid sin anmeldelse tilbage?”

”Hvordan kan det være, at hun ikke kan huske, om hun er blevet slået?”

Uden den rette viden, om hvordan voldsramte og traumatiserede personer agerer, er det nemt at tro, at den person, man står overfor eller har i røret, er psykisk ustabil eller utroværdig.

Jævnligt går mødet mellem politiet og en borger, der har været udsat for vold eller seksuelle overgreb, da også galt. Det understregede den seneste undersøgelse af borgernes tilfredshed med politiet, hvor især ofre for denne type forbrydelser gav udtryk for, at de var utilfredse med politiets behandling af dem.

Væk fra at være forudindtaget

Lars Krogsgaard MVSP
Vicepolitiinspektør Lars Krogsgaard er formand for en nedsat ressourcegruppe i Midt- og Vestsjællands Politi, der skal indsamle empiri om, hvordan kredsen kan styrke sin sagsbehandling af vold i nære relationer. Det er nogle af de allersværeste sager for politiet at løfte, fordi de ofte står over for traumatiserede mennesker, og det kræver en særlige viden at møde og hjælpe sådanne forurettede.

I Midt- og Vestsjællands Politi sætter kredsen nu særligt fokus på mødet med såkaldte sårbare forurettede, der har været udsat for vold, trusler, voldtægt eller stalking i deres nære relationer – altså typisk af partneren eller ekspartneren.

– Vi kalder det et kulturprojekt, fordi det også handler om at ændre den måde, vi tænker og taler om den her type sager i politiet. Mange af os – jeg har selv været efterforsker i 20 år – har en bias med os om, at det måske er ”hendes egen skyld, når hun ikke har reageret noget før”, eller ”fordi hun altid trækker anmeldelsen tilbage”. Men det vil vi væk fra i vores kreds. Vi vil være eksperter på, hvordan vi optimalt møder den her type forurettede, og hvordan vi hjælper dem bedst, siger vpi. Lars Krogsgaard.

Han er formand for den ressourcegruppe, som Midt- og Vestsjællands Politi har nedsat. Den skal indsamle viden og empiri hen over efteråret, som skal udmønte sig i nogle konkrete anbefalinger af, hvordan man i politikredsen kan arbejde bedre og mere effektivt med vold i nære relationer. Udover at være pionerer på området, er håbet, at kredsen kan inspirere andre politikredse til at følge trop.

Danner som sparringspartner

DANSK POLITI møder Lars Krogsgaard og resten af ressourcegruppen, der består af politifolk, administrative medarbejdere og anklagere, fordelt på både ledere og medarbejdere, i Danner-huset i København.

Interesseorganisationen og kvindekrisecentret lægger lokaler og viden til ressourcegruppens opstartsmøde, og Danner vil være en kontinuerlig sparringspartner, når gruppen skal finde frem til de initiativer, der kan være med til at forbedre mødet mellem politi og sårbare forurettede.

Ressourcegruppen lærer denne dag om voldspiralen; om hvordan kvinden, som det typisk er, gradvist vikles ind i et spind af psykisk og fysisk vold fra sin partner, bliver isoleret og får et meget lavt selvværd.

Vi vil være eksperter på, hvordan vi optimalt møder den her type forurettede, og hvordan vi hjælper dem bedst.

Vicepolitiinspektør Lars Krogsgaard, Midt- og Vestsjællands Politi

Ambassadørerne, som ressourcegruppens medlemmer kaldes, bliver også klogere på, hvordan en voldsramt person typisk reagerer. Over to tredjedele vælger at ”fryse” frem for at ”kæmpe” eller ”flygte”, sådan som de tre muligheder er i vores reptilhjerne, når vi udsættes for fare. Derfor er det ikke så mærkeligt, at de voldsramte kvinder venter meget længe med at række ud efter hjælp, og at de kan fremstå som usammenhængende og famlende, når de endelig anmelder volden. Det skyldes, at de ofte er traumatiserede og i chok, og det går ud over hukommelsen. Samtidig er mange af de voldsramte kvinder blevet så psykisk nedbrudte, at de knap nok tror på deres egen fortælling længere. ”Måske var det min egen skyld, at han slog og voldtog mig?”

Ikke de mest profilerede sager

Direktør for Danner, Lisbeth Jessen, er selv politiuddannet og har en fortid som leder i politiet. Hun var ikke i tvivl om, at Danner gerne ville indgå i et sparringsforløb med Midt- og Vestsjællands Politi, da kredsen kontaktede hende.

Danner samarbejder også med andre politikredse på mere praksisnære områder, men det er første gang, at hun ser et decideret kulturprojekt om vold i nære relationer, og at det er personligt båret af politikredsens øverste ledelse. Det plejer nemlig ikke at være den her type sager, der er de mest profilerede i dansk politi, er Lisbeth Jessens erfaring.

– Jeg bad i dag ambassadørerne om at reflektere lidt over, hvorfor vold i nære relationer aldrig har været en del af politidirektørernes resultatkontrakter? Er det, fordi volden foregår i det stille og ikke skaber uro som bandeopgør i gaderne? Eller det det, fordi det ofte er kvinder, der er de forurettede, og at det samfundsmæssigt ikke er så længe siden, at det var acceptabelt, at manden irettesatte sin kone korporligt? Eller er det mon, fordi den fysiske og psykiske vold foregår bag hjemmets fire vægge og bag nedrullede gardiner, og at vi som samfund helst ikke vil krænke privatlivets fred? spørger Lisbeth Jessen, der kunne mærke, at det gav stof til eftertanke.

– Jeg har heller ikke selv svaret, tilføjer hun.

Vold i nære relationer – i tal

•  56 procent af alle drab på kvinder begås af partneren.

• 38 procent af alle partnerdrab motiveres af skilsmisse eller jalousi.

• 75 procent af alle partnerdrab sker efter forudgående psykisk vold.

• 23 procent af alle drab, der blev begået i perioden fra 2012 til 2017, kan beskrives som partnerdrab.

Kilder: Justitsministeriets Forskningskontor og Midt- og Vestsjællands Politi

To vigtige faser

Det er ikke kun Danner, som Midt- og Vestsjællands Politi vil trække på i deres søgen efter, hvordan de kan styrke deres håndtering af sager om vold i nære relationer. Også interesseorganisationerne Lev Uden Vold, Dialog Mod Vold, Dansk Stalkingcenter og landets krisecentre for mænd vil blive inddraget i projektet. Desuden vil ressourcegruppen bruge efteråret på at monitere kredsens sager på området for at indsamle empiri i forhold til sagsgangene; hvordan modtages sagerne i servicecentret, og hvordan efterforskes de?

– Der er ligesom to faser i sagsbehandlingen, hvor der findes størst forbedringspotentiale. Det er i anmelderfasen og i afhørings- og efterforskningsfasen. Når vi har fået klarlagt disse faser, skal vi, på baggrund af vores analyser, som vi får valideret af Danner, udarbejde en række anbefalinger til forbedrerede arbejdsgange til vores kontrol- og kvalitetsgruppe, som er forankret i kredsens øverste ledelse, forklarer vpi. Lars Krogsgaard.

Tænk ikke i ressourceforbrug

Ressourcegruppens knap tyve ambassadører vil fremadrettet få rollen som dem, der skal gå forrest for at udbrede de anbefalinger, som man finder frem til, til resten af kredsen.

– Det er jo alt for tidligt at sige noget om, hvad vores anbefalinger munder ud i, men jeg har gjort det meget klart for ambassadørerne, at de ikke skal lade sig begrænse af spørgsmålet om ressourcer. Bliver en anbefaling for eksempel, at der bør være en supervisor i servicecentret, så er det op til øverste ledelse at vurdere, om de vil bekoste det, siger Lars Krogsgaard.

Han håber, at kulturprojektet i Midt- og Vestsjællands Politi vil medvirke til, at kredsen som helhed bliver bedre til at tage vare om de sårbare forurettede. Uanset om man sidder i servicecentret, vagtcentralen, efterforskningen, forebyggelsen, anklagemyndigheden eller et helt sjette sted.

 – Vi skal favne hele vejen rundt, så vi proaktivet kan tage hånd om den forurettede og forhindre nye overgreb – i et tæt samarbejde med kommuner og andre samarbejdspartnere, siger Lars Krogsgaard.

Drømmer om en specialenhed

Lisbeth Jessen Danner
Interesseorganisationen og kvindekrisecentret Danner er en af de eksterne samarbejdspartnere, der skal hjælpe Midt- og Vestsjællands ressourcegruppe med at blive klogere på reaktionerne hos voldsramte og traumatiserede kvinder. Direktør Lisbeth Jessen glæder sig over politikredsens kulturprojekt, fordi det sjældent er den type sager, der har størst fokus i politikredsene.





Kilde:DANSK POLITI
Kategori:

TILMELDING TIL POLITINYHEDER.DK

Få tilsendt nyhedshistorier, døgnrapporter og aktuelt nyt fra politiet i Danmark direkte til din email

Ved tilmelding giver du samtykke til, at vi må sende dig sidste nyt om politiets arbejde til din email.
Nyhedsmailen kan til enhver tid afmeldes igen

Something went wrong. Please check your entries and try again.