Midtfyn: To mænd idømt fængsel for besiddelse og salg af store mængder amfetamin

12 jun 2020
Narko i lommen

To mænd blev i går tirsdag den 9. juni 2020 idømt fængselsstraffe for salg og besiddelse af store mængder amfetamin.

Sagen startede den 22. januar 2020, hvor en patrulje fra Fyns Politi standsede en varebil i Sdr. Broby på Midtfyn med to mænd, da den var knyttet til et tidligere indbrudsforsøg. Ved en ransagning af varebilen blev der fundet ca. 400 gram amfetamin, som den ene anholdte, – en 27 årig mand, oplyste var hans. Han blev varetægtsfængslet for mistanke om handel med narkotika, mens den anden i bilen, en 26 årig mand, blev løsladt.

Fyns Politis Civilpatrulje har efterfølgende efterforsket sagen.

Efterforskningen af den varetægtsfængslede 27-årige klarlagde, at han havde købt minimum 2,1 kg. amfetamin af en 36 årig mand i Odense.

Ved ransagning på den 36-åriges adresse blev der fundet yderligere 2 kg. amfetamin, og han blev anholdt og varetægtsfængslet.

To mænd idømt fængselsstraffe.

I går var sagen for retten i Odense og det blev til lange fængselsstraffe for de to sigtede.

Den 27-årige blev idømt 4 års fængsel for besiddelse og salg af 2,1 kg. amfetamin. Han modtog dommen.

Den 36-årige blev idømt 5 års fængsel for besiddelse og salg af 4,1 kg. amfetamin. Han ankede dommen.





Kilde:Fyns Politi
Kategori:

TILMELDING TIL POLITINYHEDER.DK

Få tilsendt nyhedshistorier, døgnrapporter og aktuelt nyt fra politiet i Danmark direkte til din email

Ved tilmelding giver du samtykke til, at vi må sende dig sidste nyt om politiets arbejde til din email.
Nyhedsmailen kan til enhver tid afmeldes igen

Something went wrong. Please check your entries and try again.