Midtsjælland: Politi, ambulance og lægehelikopter tilkaldt i alvorligt trafikuheld mellem to cyklister

16 jun 2020
cykelsti (1)

Kl. 10.13 rykkede ambulancepersonale, lægehelikopteren og politiet ud til et færdselsuheld, hvor to cyklister var impliceret. Vejen blev afspærret for trafik i begge retninger, medens ambulancepersonalet tilså de to tilskadekomne cyklister, der begge bar cykelhjelme.

Der var tale om en 43-årig kvinde fra Karlslunde, som fik intensiv behandling allerede på uheldsstedet og straks blev fløjet med lægehelikopteren til Rigshospitalets traumeafdeling til fortsat behandling for et muligt hovedtraume. Den anden cyklist var en 12-årig pige fra Solrød Strand, som i en ambulance blev kørt til skadestuen til behandling for et muligt brud på en arm.

Da politiet ikke kunne udelukke, at især den 43-årige kvinde kunne være kommet alvorligt til skade, blev en bilinspektør tilkaldt til at foretage undersøgelser af uheldsstedet og de to parters cykler. Den foreløbige konklusion på årsagen til uheldet under flere cyklisters træningskørsel var, at den 43-årige cyklist i forbindelse med en overhaling af den 12-årige ramte hendes baghjul med sit eget forhjul, så hun væltede og slog hovedet mod asfalten. Den 12-årige mistede også kontrollen over sin cykel og væltede.

Politiet afventer nu erklæringen fra bilinspektøren om de foretagne undersøgelser. Vejen blev åbnet for trafik kort før kl. 12.00, da politiets undersøgelser var afsluttet. Den 43-årige er fortsat indlagt på Rigshospitalet til fornøden behandling i anledning af sine alvorlige kvæstelser som følge af uheldet.





TILMELDING TIL POLITINYHEDER.DK

Få tilsendt nyhedshistorier, døgnrapporter og aktuelt nyt fra politiet i Danmark direkte til din email

Ved tilmelding giver du samtykke til, at vi må sende dig sidste nyt om politiets arbejde til din email.
Nyhedsmailen kan til enhver tid afmeldes igen

Something went wrong. Please check your entries and try again.