Mistænkelig mand tog billeder af børn i børnehave
11 sep 2020

Mistænkeligt forhold, Frederikssund
Klokken 14.07 blev det anmeldt, at en ansat i Børnehuset Mariendal på Frederiksborgvej klokken 12.30 havde observeret en mand, som stod og tog billeder af børnene i børnehaven hen over hegnet.
Manden havde ikke umiddelbart en god forklaring på hans foretagende, og den ansatte bad ham stoppe med at tage billeder, hvorefter han forsvandt fra stedet.
En patrulje kørte til området, hvor de kiggede efter manden, som dog ikke længere var at finde i området. Nordsjællands Politi vil gerne tale med manden med henblik på at fastslå årsagen til hans foretagende på stedet.
Manden beskrives som: ikke etnisk dansk af udseende, 45-49 år, 175-185 cm, almindelig af bygning, brun i huden og med kort sort hår, hvori der var grå stænk. Iført rød langærmet trøje og grå bukser. Talte dansk.

TILMELDING TIL POLITINYHEDER.DK
Få tilsendt nyhedshistorier, døgnrapporter og aktuelt nyt fra politiet i Danmark direkte til din email
Ved tilmelding giver du samtykke til, at vi må sende dig sidste nyt om politiets arbejde til din email.
Nyhedsmailen kan til enhver tid afmeldes igen