Mistænkeligt dødsfald på 20-årig kvinde i Køge – tre personer anholdt
15 jul 2020

Tre personer anholdt i forbindelse med et mistænkeligt dødsfald
Midt- og Vestsjællands Politi har tirsdag anholdt tre personer i forbindelse med et mistænkeligt dødsfald på en 20-årig kvinde på en adresse på Københavnsvej i Køge.
Politiet efterforsker dødsfaldet som et drab.
”Vi får en anmeldelse om et mistænkeligt forhold på en adresse i Køge ved 16-tiden og finder en 20-årig kvinde død, da vi ankommer til adressen. Hvad der konkret er sket er for tidligt at sige, men vi efterforsker sagen som et drab. Vi har nu anholdt tre personer, som har en relation til kvinden”, siger efterforskningsleder vicepolitiinspektør Lars Krogsgaard.
Politiet vurderer ikke, at sagen har forbindelse til rocker/bandemiljøet.
De pårørende til den afdøde kvinde er underrettet.
Har man oplysninger i sagen kan man ringe på telefon 114.
Politiet har på nuværende tidspunkt ikke yderligere oplysninger i sagen.
OPDATERING:
Grundlovsforhør i drabssag – Køge: To mænd fremstilles i dag kl. 15.00 ved Retten i Roskilde, som sigtet for drabet på en 20-årig kvinde i Køge i går. Anklageren begærer dørlukning i sagen.
Kilde 2:Twitter: Midt-Vestsj. Politi @MVSJPoliti
Kategori: Politi Nyheder
TILMELDING TIL POLITINYHEDER.DK
Få tilsendt nyhedshistorier, døgnrapporter og aktuelt nyt fra politiet i Danmark direkte til din email
Ved tilmelding giver du samtykke til, at vi må sende dig sidste nyt om politiets arbejde til din email.
Nyhedsmailen kan til enhver tid afmeldes igen