Mistænkeligt forhold og indbrud

10 jun 2021
indbrud (2)

Tre mistænkelige mænd set forlade grund

Birkerød: Klokken 12.10 blev det anmeldt, at tre personer netop var blevet set forlade en grund på Mosevangen i høj fart, og der var derfor mistanke om, at de kunne havde befundet sig på stedet med henblik på at begå indbrud.

Patruljer kørte til stedet for at lede efter de tre personer, men ifølge vidneudsagn var de i mellemtiden stået på toget på Birkerød Station i retning mod Hillerød Station, hvor de var stået af og havde taget toget videre mod Hundested.

Kort forinden var det blevet anmeldt, at der havde været indbrud i et andet hus på Mosevangen mellem klokken 10.50 og 11.55, og det kan ikke afvises, at der er en relation mellem de to hændelser. Indstigningen var sket ved opbrydning af et vindue ind til husets soveværelse, og fra stedet blev der stjålet smykker. Eventuelle yderligere stjålne genstande er på tidspunktet for døgnrapportens udgivelse endnu ikke oplyst. 

De tre mænd beskrives som:
Udenlandske af udseende og ca. 175 cm. De var alle tre iført t-shirts, og derudover bar den ene et par sorte stramme bukser og en anden et par stramme jeans. Derudover medbragte de en sort rygsæk og en blå skuldertaske.

Vidste du, at Nordsjællands Politi kommer ud for at finde spor fra alle indbrud i private hjem? På den måde har vi mulighed for ved senere efterforskning at knytte en gerningsmand til indbruddet – også selvom vi ikke fanger tyven på fersk gerning.

Tilmeld
Giv besked om
guest
0 Kommentar
Inline Feedback
Se alle kommentare




TILMELDING TIL POLITINYHEDER.DK

Få tilsendt nyhedshistorier, døgnrapporter og aktuelt nyt fra politiet i Danmark direkte til din email

Ved tilmelding giver du samtykke til, at vi må sende dig sidste nyt om politiets arbejde til din email.
Nyhedsmailen kan til enhver tid afmeldes igen

Something went wrong. Please check your entries and try again.