Narko og bil beslaglagt

26 okt 2021
hash bliver vejet

Narkokørsel i frakendelsestiden – bil beslaglagt – Vestmotorvejen, Ringsted

Kl. 02.06 standsede politiet en personbil, der blev ført ad Vestmotorvejen i vestlig retning ved Ringsted med henblik på kontrol af føreren og køretøjet. Føreren havde en passager med, og det endte med, at begge blev anholdt.

Føreren var en 28-årig mand fra Slagelse, der i forvejen var frakendt kørekortet, men som blev mistænkt for at være fører af bilen i narkotikapåvirket tilstand. Mistanken herom blev bestyrket ved en kraftig lugt af hash fra bilens kabine.

Politiet undersøgte derfor bilen nærmere og fandt ca. 100 g hash, hvorfor også passageren – en 27-årig mand fra Viby Sj. – også blev anholdt for at få afklaret de to mænds relationer til hashen.

Efter udtagelse af en blodprøve til nærmere undersøgelse for euforiserende stoffer foretog politiet af førerens bopæl, hvor politiet ud over penge også fandt både pølsemandsposer og en vægt.

Disse effekter blev beslaglagt ud fra en mistanke om handel med hash, ligesom politiet beslaglagde den 28-årige førers bil på grund af gentagne kørsler uden den fornødne førerret i køretøjet. Den 28-årige blev løsladt efter de foretagne efterforskningsskridt og afhøring til sagerne.

Ved ransagning af den 27-årige passagers bopæl fandt politiet ikke noget af politimæssig interesse, hvorefter han blev løsladt.

Tilmeld
Giv besked om
guest
0 Kommentar
Inline Feedback
Se alle kommentare




TILMELDING TIL POLITINYHEDER.DK

Få tilsendt nyhedshistorier, døgnrapporter og aktuelt nyt fra politiet i Danmark direkte til din email

Ved tilmelding giver du samtykke til, at vi må sende dig sidste nyt om politiets arbejde til din email.
Nyhedsmailen kan til enhver tid afmeldes igen

Something went wrong. Please check your entries and try again.