Narko- og spritbilist anholdt i stjålet bil

01 okt 2020
anholdt

Påvirket med frakendt kørekort i stjålet bil – Køge Bugt Motorvejen, Karlslunde, Greve

Kl. 20.09 foretog en politipatrulje en rutinemæssig kontrol af en personbil, som kørte ad Køge Bugt Motorvejen mod nord.

Føreren af bilen, en 49-årig mand fra Ballerup var spiritus og narkopåvirket, han var frakendt førerretten på grund af en tidligere sag om kørsel i påvirket tilstand. Han blev sigtet og anholdt for at få udtaget en blodprøve.

Bilen tilhørte et familiemedlem til den 49-årige, som ikke havde givet tilladelse til, at den 49-årige tog bilen, så han blev også sigtet for brugstyveri.

Efter blodprøveudtagelsen blev den 49-årige løsladt, og kan senere forvente at få afgjort sine sager samlet. Bilen blev udleveret til rette ejer.





TILMELDING TIL POLITINYHEDER.DK

Få tilsendt nyhedshistorier, døgnrapporter og aktuelt nyt fra politiet i Danmark direkte til din email

Ved tilmelding giver du samtykke til, at vi må sende dig sidste nyt om politiets arbejde til din email.
Nyhedsmailen kan til enhver tid afmeldes igen

Something went wrong. Please check your entries and try again.