Narkobilist afsløret af fyrværkeri

13 okt 2021
Fyrvaerkeri-4

Fyrværkeri afslørede narkobilist mv. – Slotsvænget / Torvet, Kalundborg

Kl. 23.59 fik politiet en anmeldelse om, at nogle mænd affyrede fyrværkeri ved arresten i byen. De var formentlig kommet til stedet i en personbil, som politiet senere fandt kørende i området ved Torvet og Volden i Kalundborg.

Bag rattet sad en 24-årig mand fra Svendborg, der medbragte en 23-årig mand fra Langeland som passager.

I bilen fandt politiet både emballage til bomberør samt enkelte lovlige fyrværkeribomberør, som ikke var blevet afskudt. Med baggrund i anmeldelsen om affyring af fyrværkeri uden for den periode, hvor fyrværkeri lovligt kan benyttes, sigtede politiet de to mænd for overtrædelse af fyrværkeriloven.

Den 24-årige fører blev kontrolleret nærmere og blev efter en narkometertest, der indikerede, at han kunne være påvirket af både hash og kokain, sigtet for narkokørsel i bilen. Den måtte han i øvrigt slet ikke være fører af, fordi han i forvejen var frakendt kørekortet.

Føreren blev kortvarigt anholdt i forbindelse med udtagelse af en blodprøve til nærmere undersøgelse for euforiserende stoffer.

Den 23-årige var ejer af bilen, som den 24-årige var fører af, så den 23-årige blev sigtet for at have overladt føringen af bilen til en person uden førerret.

Begge sigtede vil høre nærmere fra politiet i anledning af deres besøg i Kalundborg.

Tilmeld
Giv besked om
guest
0 Kommentar
Inline Feedback
Se alle kommentare




TILMELDING TIL POLITINYHEDER.DK

Få tilsendt nyhedshistorier, døgnrapporter og aktuelt nyt fra politiet i Danmark direkte til din email

Ved tilmelding giver du samtykke til, at vi må sende dig sidste nyt om politiets arbejde til din email.
Nyhedsmailen kan til enhver tid afmeldes igen

Something went wrong. Please check your entries and try again.