Narkobilist på flugt fra politiet måtte standses med sømmåtter – 2 tyveårige anholdt

25 maj 2020
Sømmåtte

På Universitetsboulevarden i Aalborg Øst forsøgte politiet at standse en personbil til et rutinetjek mandag den 25. maj kl. 01:18. I stedet for at standse accelererede personbilen, hvorfor politiet eftersatte den.

Flere patruljer eftersatte hurtigt bilen, der kørte ad Egnsplanvej og slingrede mellem begge vognbaner. Under eftersættelsen kørte bilen flere gange over for rødt. På Mariendal Mølle-Hobrovej anvendte politiet sømmåtter til at punktere bilens dæk i et forsøg på at standse den. Bilen fortsatte dog på flade dæk ad Hobrovej til Prinsensgade og videre ad Danmarksgade til Løkkegade, hvor det lykkedes politiet at standse bilen.

Politiet identificerede to yngre mænd i køretøjet: en 20-årig fører og en 20-årig medpassager. Begge blev anholdt. Politiet ransagede bilen grundet mistanke til besiddelse af narko. Her fandt man en digitalvægt og mindre hashklumper til en total vægt af 3,4 gram.

Begge mænd blev kørt til skadestuen med henblik på at få udtaget en blodprøve grundet mistanke til kørsel under påvirkning af euforiserende stoffer. De anholdte er bl.a. sigtet for at overtræde straffelovens §252, og de fremstilles i dag kl. 13.30 i grundlovsforhør i Retten i Aalborg.

 

OPDATERET:

Den 21 årig er varetægtsfængslet i 4 uger ved Retten i Aalborg, for flugtkørsel fra politiet.





TILMELDING TIL POLITINYHEDER.DK

Få tilsendt nyhedshistorier, døgnrapporter og aktuelt nyt fra politiet i Danmark direkte til din email

Ved tilmelding giver du samtykke til, at vi må sende dig sidste nyt om politiets arbejde til din email.
Nyhedsmailen kan til enhver tid afmeldes igen

Something went wrong. Please check your entries and try again.