Narkobilist uden kørekort i usikker kørsel på Kalundborgmotorvejen blev anholdt og fik beslaglagt bilen

04 jun 2020
bil beslaglagt

Tirsdag morgen Kl. 08.50 standsede en politipatrulje en personbil som kørte på Kalundborgmotorvejen mod vest. Bilen blev ført usikkert, da den lå placeret midt imellem to kørebaner med et hjulpar på hver side af midterlinjen.

Bilen blev ført af en 28-årig mand fra Roskilde, som viste sig at være påvirket af bevidsthedspåvirkende stoffer. Han blev derfor sigtet og anholdt for at få udtaget en blodprøve.

Den 28-årige var desuden frakendt førerretten for narkokørsel og havde flere gange kørt i frakendelsestiden. Politiet beslaglagde derfor hans bil, som det er muligt ifølge færdselsloven.

Efter blodprøveudtagelsen blev den 28-årige løsladt og nu afventer resultatet af blodprøven. Den 28-årige protesterede mod beslaglæggelsen af bilen, og sagen vil derfor blive forelagt retten. Der vil senere blive afholdt et retsmøde, når sagen skal afgøres. Her vil retten tage stilling til, om bilen kan konfiskeres.





TILMELDING TIL POLITINYHEDER.DK

Få tilsendt nyhedshistorier, døgnrapporter og aktuelt nyt fra politiet i Danmark direkte til din email

Ved tilmelding giver du samtykke til, at vi må sende dig sidste nyt om politiets arbejde til din email.
Nyhedsmailen kan til enhver tid afmeldes igen

Something went wrong. Please check your entries and try again.