Narkohunde fik solid fangst i Roskilde

14 sep 2020
narkohund (1)

Narkohunde fandt hash og amfetamin – Roskilde

Politi med narkohunde var på en adresse i Roskilde vestlige del, hvor der var mistanke om, at en 49-årig mand fra Roskilde opbevarede narko.

Betjentene traf den 49-årige, som ikke ønskede at samarbejde med politiet. Han blev derfor anholdt, og politiet gennemgik villaen med narkohunde og stedet blev ransaget.

Her fandt politiet 845 gram hash, 5,46 gram amfetamin og et femcifret kontantbeløb. Den 49-årige blev sigtet for besiddelse af hash og amfetamin med henblik på videresalg.

Den 49-årige skyldte penge til det offentlige, så politiet beslaglagde en stor del af de fundne penge til at dække dele af hans gæld, hvilket den sigtede accepterede. Narkoen blev ligeledes beslaglagt med henblik på konfiskation.

Den 49-årige blev efter ransagningen taget med til politistationen, hvor han blev afhørt til sagen. Sagen blev herefter vurderet juridisk, hvor der ikke blev fundet grundlag for at fremstille den 49-årige i grundlovsforhør med begæring om varetægtsfængsling. Han blev derfor løsladt, men vil høre mere fra politiet, når sagen skal afgøres.

Om eftermiddagen var narkohundepatruljen ved en lejlighed i Roskilde Centrum, hvor politiet havde oplysninger om, at en mand opbevarede amfetamin.

Den mistænkte var tidligere kendt for handel med stoffer, så politiet mødte op på adressen, hvor de traf den mistænkte, en 39-årig mand fra Roskilde. Narkohunden fik hurtigt bid, da den snusede sig frem til en pose med amfetamin, som senere på stationen blev kontrolvejet til at indeholde 19,77 gram stof.

Politiet sigtede den 39-årige mand for narkobesiddelse og beslaglagde stoffet med henblik på konfiskation, og han vil senere høre mere fra politiet i sagen.

Midt-Vestsj. Politi (@MVSJPoliti) | Twitter




TILMELDING TIL POLITINYHEDER.DK

Få tilsendt nyhedshistorier, døgnrapporter og aktuelt nyt fra politiet i Danmark direkte til din email

Ved tilmelding giver du samtykke til, at vi må sende dig sidste nyt om politiets arbejde til din email.
Nyhedsmailen kan til enhver tid afmeldes igen

Something went wrong. Please check your entries and try again.