Narkohunde på sporet i Odsherred – 40-årig kvinde anholdt

18 jun 2020
amfetamin og piller

Kl. 10.00 henvendte en patrulje med narkohunde sig på bopælen hos en 40-årig kvinde fra Vig, fordi politiet mistænkte hende for at være i besiddelse af narkotika, og politiet derfor ønskede at foretage en ransagning af hendes bopæl med hjælp fra narkohundene. Ved ransagningen fandt politiet ca. 300 piller af præparatet Ritalin samt ca. to gram amfetamin og fem gram hash. Den 40-årige blev derfor anholdt og sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer. På stedet traf politiet også en 36-årig mand fra Vig, som var i besiddelse af ca. ½ gram amfetamin, så han blev også sigtet, men dog ikke anholdt. På Holbæk politistation blev den 40-årige kvinde afhørt om narkofundene og derefter løsladt kl. 12.38. Narkoen og det medicinske præparat blev beslaglagt som bevis og med henblik på senere destruktion.
Kl. 13.00 mødte den 40-årige så op til et retsmøde i Retten i Holbæk, hvor hun var tiltalt for besiddelse af 28 gram amfetamin og et gram hash, som politiet havde fundet hos hende i december 2019 også i forbindelse med en ransagning af hendes bopæl. Denne sag endte med en betinget dom på 60 dages fængsel og en prøvetid på 1 år. Hun modtog dommen, men hun kan dog også forvente at høre nærmere fra politiet på et senere tidspunkt, når den nye sag mod hende skal afgøres.





TILMELDING TIL POLITINYHEDER.DK

Få tilsendt nyhedshistorier, døgnrapporter og aktuelt nyt fra politiet i Danmark direkte til din email

Ved tilmelding giver du samtykke til, at vi må sende dig sidste nyt om politiets arbejde til din email.
Nyhedsmailen kan til enhver tid afmeldes igen

Something went wrong. Please check your entries and try again.