Narkopåvirket motorcyklist i vanvittig flugt fra politipatrulje – skønnet til mindst 250 km/t på Køge Bugt Motorvejen

26 maj 2020
motorcykel (1)

Kl. 11.36 ville færdselspolitiet kontrollere en motorcyklist, som kørte med væsentlig højere hastighed end tilladt ad Køge Bugt Motorvejen mod nord ved Greve.

Motorcyklisten ønskede dog ikke at tale med færdselspolitiet og satte hastigheden meget op, så han med skønsmæssigt med mindst ca. 250 km/t kørte videre ad motorvejen via Avedøre / Sjællandsbroen mod København.

Undervejs foretog han ifølge den forfølgende færdselspatrulje flere overhalinger højre om andre trafikanter, ligesom han kørte over for rødt lys i et lyskryds ved motorvejens afslutning på Amager.

En politipatrulje fra København assisterede og fik standset motorcyklisten på Artillerivej på Amager.

Føreren var en 37-årig mand fra Kalundborg, som blev anholdt for at sikre sig hans tilstedeværelse. En efterfølgende narkometertest indikerede, at motorcyklisten var påvirket af hash under den hurtige kørsel på motorcyklen, så han fik udtaget en blodprøve til nærmere undersøgelse for euforiserende stoffer.

Den 37-årige blev løsladt efter endt sagsbehandling, men blev dog forinden gjort bekendt med, at hans førerret er inddraget, så han ikke længere må køre motorcykel.

Politiet vil nu gå i gang med at gennemse den videooptagelse, som den forfølgende færdselspatrulje optog af den hensynsløse kørsel, hvor politiet under hensyn til egen og andre trafikanters sikkerhed kunne forfølge motorcyklisten, inden motorcyklisten hører nærmere fra politiet og bliver indkaldt til et retsmøde for at få afgjort straffen for kørslen.





TILMELDING TIL POLITINYHEDER.DK

Få tilsendt nyhedshistorier, døgnrapporter og aktuelt nyt fra politiet i Danmark direkte til din email

Ved tilmelding giver du samtykke til, at vi må sende dig sidste nyt om politiets arbejde til din email.
Nyhedsmailen kan til enhver tid afmeldes igen

Something went wrong. Please check your entries and try again.